Retreat med Jullius Aldus Søndergaard på Skjørringe Gods

Retreats på Skjørringe Gods

På Skjørringe Gods skaber vi rammer for retreats med plads til ro, fordybelse, fællesskab og nærvær.
Her kan du komme som deltager på et af de retreats og workshops, der afholdes på godset – eller du kan skabe dit eget retreat og bruge Skjørringe Gods som ramme om dit forløb.

Kommende retreats og workshops på Skjørringe Gods

Yoga Retreat i Danmark med Jullius Aldus Søndergaard underviser Traditionel Tantric Hatha Yoga og Yin

Jullius Aldus Søndergaard

27. - 29. november 2026

YOGALÆRER OG FACILITATOR

En weekend med yoga, meditation og fordybelse med Julius Aldus Søndergaard.
Julius har mere end 30 års erfaring med undervisning i yoga og meditation og har undervist i både Traditionel Tantrisk Hatha Yoga og Yin.
På retreatet er der plads til at fordybe sig i yogaens praksis og til at mærke kroppen, nervesystemet og det, der sker undervejs.

Romantiske værelser og herregårds stemning i Forpagterboligen

Vil du afholde dit eget retreat?

Drømmer du om at samle en gruppe til et retreat, en workshop eller et længere forløb?

På Skjørringe Gods får du smukke og rolige rammer på Falster, hvor der er plads til både undervisning, fællesskab, fordybelse og overnatning.

Du kan leje rammerne til dit eget retreat og skabe et ophold, der passer til dit indhold, din målgruppe og den måde, du ønsker at arbejde på.

Skjørringe Gods er oplagt for dig, der arbejder med eksempelvis yoga, meditation, personlig udvikling, krop, bevægelse eller andre former for undervisning og fordybelse.

Vil du høre mere om mulighederne for at afholde dit retreat på Skjørringe Gods.

Yoga retreat Falster i Skjørringe Yoga Studio

Yoga og retreats i Skjørringe Yoga Studio

Skjørringe Yoga Studio er en del af rammerne på Skjørringe Gods og danner et smukt rum for yoga, meditation, workshops og retreats.

Det lyse yogastudie giver plads til både bevægelse, fordybelse og undervisning og kan bruges af retreatarrangører, der ønsker et roligt og stemningsfuldt sted til deres praksis.

Studiet er samtidig en del af de retreats og workshops, der løbende finder sted på Skjørringe Gods.

Forpagterboligen på Skjørringe Gods

Overnatning til retreats på Falster

Forpagterboligen rummer 9 unikke værelser med plads til op til 20 overnattende gæster.
Værelserne er indrettet med en blanding af antikke møbler, rolige farver og moderne komfort, som skaber en varm og hjemlig atmosfære.

Med fire badeværelser, to ekstra toiletter og gode fællesarealer er boligen velegnet til grupper, der ønsker at bo samlet under et retreat.
Her er plads til både fællesskab og privatliv – og flere af værelserne har udsigt til markerne og naturen omkring Skjørringe Gods.

Falsters Golfklub ved Virket på Falster set fra hul 17

Ro, natur og oplevelser omkring Skjørringe Gods

Skjørringe Gods ligger midt i Sydhavsøernes smukke natur på Falster. Her er kort afstand til skove, åbne landskaber, kyst og oplevelser.

Mellem retreatets sessioner kan gæsterne gå ture i området, opleve naturen omkring godset, spille golf eller tage på udflugt til nogle af Sydsjællands og Sydhavsøernes seværdigheder.

For mange retreats er det netop pauserne mellem aktiviteterne, der skaber plads til at lande, være sammen og lade indtrykkene synke ind.

Yoga retreat Falster Danmark

Et sted med plads til fællesskab og fordybelse

Et retreat handler ikke kun om det program, der står på skemaet.
Det handler også om alt det, der sker imellem sessionerne.
Måske samles I omkring et måltid. Måske går I en tur. Måske opstår de gode samtaler helt af sig selv.

På Skjørringe Gods er der højt til himlen, ro omkring jer og plads til både fællesskab og fordybelse.
Her kan du som arrangør skabe et retreat med tid til både det faglige, det sociale og det, der får lov til at opstå undervejs.

TV hygge og opholdsstue i udlejningshus

Priser og booking af retreatophold

Prisen for overnatning i Forpagterboligen varierer efter sæson, antal overnatninger og tidspunkt på året.

Skal du afholde dit eget retreat, workshop eller forløb på Skjørringe Gods, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om muligheder og pris.

Minimum antal nætter er 2.

Rikke Fabienke
61 75 31 49
rikke@skjoerringe.dk

Leder du efter et sted til dit næste retreat, en workshop eller et længere forløb, er du velkommen til at kontakte os. Fortæl os lidt om dit retreat, så tager vi en snak om mulighederne på Skjørringe Gods.

Scroll to Top