Log In
 

 
Golf,  fiskeri, bue- og lerdueskydning
 
Vi tilbyder oplevelser indenfor golf, bue- og lerdueskydning samt fiskeri, som individuel oplevelse eller i mindre grupper.
 
Skjørringe Gods har altid været kendt for sin gode arrondering. Godsets jorder er vekslende mellem store marker med remiser og levende hegn, der fungerer som fødedepoter og ledelinjer. Alt dette skaber en fantastisk fauna.
 
 
Vi kan tilbyde mange skræddersyede løsninger med overnatning og forplejning - ring og få et oplæg.
 
Golf
Skjørringe Gods 18 hullers golfbane er anlagt i 1970 i et smukt varieret skovterræn med naturlige forhindringer bl.a. i form af vandløb. Den velplejede bane byder med sine 18 huller på en dejlig, afvekslende naturoplevelse og spændende, overraskende golfudfordringer og betegnes som en af Danmarks 10 smukkeste baner.
Falster Golfklub har i tilknytning til banen en driving-range, en kuperet par 3 bane og en krævende putting & chipping green at tilbyde sine medlemmer og gæster.
 
   
Fiskeri
I vores to store søer har fiskeretten aldrig været udlejet, hvorfor bestanden af fisk er
særdeles god. Her kan fanges fisk som gedder, aborrer, suder, skaller, ål, og karper.
Der fiskes fra små broer eller fra gummibåd, individuelt eller i grupper af 2-8 personer.
Prisen er kr. 450,- pr. gæst pr. dag, inklusiv 1 middag eller frokost efter kokkens valg. Ønskes herudover en professionel instruktør, er prisen kr. 1.000,- pr. dag.
Ring og få et tilbud på fiskeri sammen med golf og overnatning.
 
Lerdueskydning
Den ultimative oplevelse for dine forretningsforbindelser og ansatte. Eventen skal kombineres med en lækker frokostplatte eller en dagensret som nydes i Restaurant Køllegaarden. - god og sjov aktivitet som kan inkorporeres som enten en pause eller en afslutning i forbindelse med eks. en konference.
 
Lerdueskydning kan på et heldagsarrangement kombineres med golf og fiskeri, så man får en dag fyldt med forskellige oplevelser.
 
Kontakt Henrik Fabienke på 2049 5997 eller info@skjoerringe.dk